tirsdag den 11. september 2007

VELKOMMEN

Dette website er for folk med en SKÆVE BØRN I SMØLFELAND-bog.
Du kan downloade filmen og I kan snakke med hinanden. Her ligger også en virtuel version af bogen, som man kan læse på nettet. Skriv gerne kommentarer på denne blog (under dette indlæg).
Derudover vil vi meget gerne have emails fra jer og høre hvor bøgerne er. Mailadressen er:

skaveborn@gmail.com

Mvh, De Skæve Børn.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for bogen. Nu er den læst og dvd'en er set. Meget spændende!!
Alle projekterne er tankevækkende, og det var grineren at se hvor stor opmærksomhed det skabte med bla. parret der skiftede social status afhængig af om man så dem forfra eller bagfra.

Et enkelt kritikpunkt er at adressen her ind godt kunne figurere lidt tydeligere? Den drukner i bogens sider og burde stå repeteret så man kunne finde den igen nemmere. Det tror jeg ville generere mere aktivitet her.

Jeg har spekuleret meget over hvem bogen skal gives videre til og har på fornemmelsen at den snart rejser til Ålborg til en småbørns mor der lavede en u-vending i sit liv fra Handelshøjskolestudent med elektriske rundsave på albuerne, til indsigtsfuld, spirituelt menneske med filosofisk kald.

Det kunne være spændende at høre hvem andre folk har givet deres eksemplar til?

Anonym sagde ...

Yes, bogen er læst og er klar til at blive vidergivet til en ny person. ligsom ann noyd syntes jeg denne side er ret "svær" at finde (og)huske.

jeg er 17 år og går på en gymnasie lige ved hovedbanen og Vesterbro. det er vildt, at få fortaldt at sådanne "usynlige" regler findes, og at der er så få der ved om dem.

filmen gjorde stor indtryk på mig,måske fordi man med levende blilleder og lyd, kan se (høre) folks reaktioner.

Fuldstændig genial idé! jeg håber mange vil få bogen, og skrive her, så vi kan følge med i folks komentarer.

lige til sidst en komentar til det man ser ske med hensyn til stenen foran hovedbanen: den bliver ikke fjernet af "etablerede samfundsborgere", men af dem som teksten på den henviser sig til. der står at det blev samlingspunkt for meget debat, men dog skulle der gå mange mennesker, og 4 timer før der kom nogen og fjernede den ordenligt.. hvad siger det om vores samfund?

Anonym sagde ...

@Krismalo: du går ikke på Rysensteen Gymnasium by any chance? Det er mit gamle gymnasie og ligger klods op ad Hovedbanen nemli :-)

Hvis ja: Køber i stadig jeres romkugler nede på bagerhjørnet ved Halmtorvet?

Krismalo sagde ...

jo det er der jeg går hehe.
kender ikke til nogen rom-kugler, men grams butikken er en stor hit ;)

Mirabelle sagde ...

Til ann noyd og krismalo.
Jeg forstår godt, at I synes, at adressen til bloggen skulle stå tydeligere, men jeg kan ikke forstå, at I synes, at adressen er svær at finde. Jeg mener, den står på sidst skrevne side, hvor svært er det?

Mirabelle sagde ...

Kære Martin.

Jeg siger tak for, at jeg blev overrakt bogen og således har haft mulighed for at læse den. Jeg fik bogen - ”en social kanon nr. 74/100” overrakt den 20. november 2007. I samme øjeblik jeg og Jørgen fik den overrakt, fik vi at vide, at vi skulle give den videre. Og min første reaktion og tanke var, at jeg da ikke ville give den videre.

Næste dag bladrede vi begge to lidt i bogen og læste lidt, og så mente Jørgen, at den skulle gives videre til Frederik (14 år), men det ville jeg ikke være med til.

Så har den ligget i sofaen i en ugestid og jeg spurgte Jørgen, om han ikke skulle læse bogen, men han havde først tid efter sin fødselsdag. Så tog jeg bogen med op på mit værelse og læste den der, og gik ind på hjemmesiden og så filmen.

Og så sker der det, som er så svært at forklare, men jeg ville gerne læse bogen én gang mere, og skrive kommentarer osv, men den ene dag gik efter den anden og først nu den 29. december 2007, har jeg både læst bogen igen og set filmen på DVD, da jeg ikke kunne finde ud af igen at downloade fra http://rapidshare.com/files/56962932/Sk_veB_rnOnlineVersion.mov

Da vi ikke kunne blive enige om, hvem som skulle have bogen efter os, har jeg fået tilladelse af en af forfatterne til, at jeg videregiver til Jørgen, som så har forstået, at en Frederik på 14 år er for ung.

Jeg synes, at ”SKÆVE BØRN I SMØLFELAND” er en meget spændende billed- og læsebog. Og jeg synes, at ”SKVBRN” er en endnu mere spændende DVD. Eksperimentet med projeket er også spændende og jeg er spændt på en gang om laaaang tid at høre, hvordan det står til med distributionen?

Det næste jeg tænkte var, om Smølfeland er synomym med Eventyrland? Men det har I jo lige som givet en definition på.

Bogen har fået mig til at reflektere. Oftest har jeg ikke set skævt til ”de såkaldte unormale”. Tværtimod får jeg altid den tanke, bare jeg dog kunne gøre et eller andet mirakel. Som barn er jeg opvokset i en by med stodderkonge og andre skæve eksistenser, og jeg husker kun, at de naturligt hørte med til billedet af byen.

Da jeg for mange år siden hver dag kørte med bus nr. 334, var der en gang imellem en mand, som ikke havde vasket sig i (ja, jeg ved selvfølgelig ikke hvor længe) lang, lang tid, og ham kunne jeg ikke holde ud at sidde ved siden af (jeg skulle kaste op). Han forpestede hele bussen!

Jeg ser skævt til, hvordan normale mennesker opfører sig til koncerter og den slags begivenheder.

Afsnittet ”Sociale konsekvenser” tegner et billede af den instinktive stempling, som selvfølgelig finder sted, men som ikke absolut hver gang behøver at danne forbillede for efterfølgende reaktion, som er noget der sidder mentalt i ”de såkaldte unormale”, fordi de selv tænker, at omverdenen ser sådan på det, tror jeg.

I har lavet et fantastisk kæmpearbejde med stor idèrigdom. Mon I har fået tilladelse til at gøre hærværk på blandt andet Københavns Kommunes bænke? Men det er måske det I takker Klaus Bondam for til sidst på DVD'en. Jeg nåede kun lige at opsnappe hans navn.

Anonym sagde ...

AF: SUZANNE

Så DR i går: Running dinner nytårsfest for de smukke singler efterfulgt af den årlige nytårstaffel hos regenten for spidserne i det danske samfund. Blaserte menensker som slet ikke sætter pris på al den overflod (så fik vi sat dem i bås :-). Ligesom alle de skæve børn fra smølfeland, de ville da elske running dinner og taffel med Rosenborgvin og prinsens egen vin og slotsmiddag med hele svineriet. Vedr. bogen: jeg hoppede på hende med bjælken over øjnene hvor der stod prostitueret. Og så ser jeg på siden efter, at hun har spillet i band, betaler topskat, er kæreste med en læge, læser til indretningsarkitekt og hedder Pernille. Det går sørme hurtigt med at få puttet folk i bås. Da jeg læste det om hende, så kunne jeg da sagtens se, at hun slet ikke var socialt udsat, men en vinder.
Mine øjne bliver lidt tunge, når jeg skal læse om andres nød, det føles sådan lidt brunt og lugter af Danmarks statistik og Mette Fredriksen og når nu den nyeste krimi fra Liza Marklund lå under juletræet, så skulle der lige et par tilløb til før jeg fik åbnet bogen. Det er jo lidt for politisk korrekt med en social kanon, lidt som at nu skal vi give en ged og snakke miljø, det er så rigtigt at vi skal beskæftige os med det, men uha hvor bliver det tungt. Ligesom ligestilling hvor der altid sidder sådan nogle kornfede fra fagbevægelsen sammen med Hanne Vibeke Holst, som skræpper op og flasher, at hun er bonkammerat med Ritt. Eller en Germaine Greer som forsøger at bilde os ind, at det er fedt at blive en gammel kvinde, fordi så holder fyrene op med at pifte efter én. Hvem gider være usynlig, det er det vi kæmper imod. Nå men vedr. bogen, som jeg fik overrakt af to meget søde mennesker: det ER en ære og derfor satte jeg mig også flinkeskoleagtigt ned og begyndte at læse i den. Og den ER tankevækkende og man lærer noget om sig selv. DVD'en kunne jeg selvfølgelig ikke vente med at se til EFTER bogen var læst og jeg må sige, at den DVD var en appetitvækker. Godt lige at få forklaret, at der er tale om nogle virkelig kanon happenings. Helt på højde med at hugge hovedet af havfruen. Nu giver jeg bogen videre, jeg har allerede siddet med DR2's Mikael Bertelsen og studeret de happenings, han vil gerne læse det hele, han får den fordi han er en kanon mand med hjerte og hjerne. Ja ja han er min papsvigersøn. Jeg fik bog nr. 2 ud af 100. See the rest of you on the blog.

Jørgen sagde ...

Denne lille bog er en fin lille sag, der på sin egen specielle måde slår ned på vores indgroede fordomme.

Den rejser for mig nogle spørgsmål:

1.Hvorfor bliver nogle marginaliseret – socialt udsatte?

2.Er man som socialt udsat altid marginaliseret?

3.Kan man ikke være marginaliseret uden at være socialt udsat?

4.Mange har et socialt sindelag, der udmyntes i at hjælpe andre.

Anonym sagde ...

I inclination not acquiesce in on it. I regard as precise post. Expressly the designation attracted me to be familiar with the unscathed story.